Midt i retsmødet stoppede anklageren pludselig op – og kom med en advarsel: »Alle involverede skulle have råbt vagt i gevær«

En af danmarkshistoriens største hvidvasksager er gået ind i sin afsluttende fase i Københavns Byret. En sag om 29,5 milliarder kroner, om lyssky aktiviteter med stråmænd, ubetalte bøder, suspekte regnskaber, pengespor til eksotiske destinationer og ikke mindst Danske Banks skandaleramte estiske filial. Den storstilede retssag mod den dansk-russiske kvinde Irene Ellert og litaueren Arunas Masenas har været i gang i over et år og er nu nået til anklagemyndighedens såkaldte procedure, hvor de sidste argumenter skal fremføres for retten. »Den her sag handler om hvidvask i så stort omfang, at det kan virke overvældende,« indledte Lisette Rostgaard Jørgensen, den ene af de to specialanklagere, fredag i byretten. »Det er anklagemyndighedens vurdering, at de begge er skyldige og centrale i, at et omfattende hvidvaskmaskineri kunne køre rundt,« tilføjede hun. Sagen tager udgangspunkt i en trio – alle med baggrund i tidligere sovjetrepublikker – som oprettede hundredvis af tomme danske skuffeselskaber, tilbød købedirektører for småpenge og solgte Danmark som et skattely til primært rige russere i fuld offentlighed. Anklagemyndigheden ved Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) har til opgave at bevise, at denne trio opbyggede et system, som muliggjorde, at ukendte bagmænd vaskede sorte penge hvide gennem Danske Banks nu lukkede bankfilial i Estland over otte år frem til 2016. Da Danske Banks hvidvaskskandale brød ud i lys lue i Berlingske i 2017, fandt politiets efterforskere efterfølgende mistænkelige banktransaktioner for 29,5 milliarder kroner i det omfattende materiale; alle var ført gennem den estiske filial og videre rundt i verden for til sidst at ende i skattely. Internt hos politiet blev sagen døbt K/S-sagen – K/S for kommanditselskab. Milliarderne førte nemlig tilbage til 40 danske kommanditselskaber, som delte samme adresser i København. Irene Ellerts konsulentfirma CPH Consulting havde stiftet langt de fleste af selskaberne. Håndværkeren Arunas Masenas’ rolle var at være stråmand – i langt over 250 selskaber – for derved at sløre de reelle ejere og direktørers identitet. Det har ført til, at de to nu sidder på anklagebænken tiltalt for »hvidvask af særlig grov beskaffenhed«. De har hele vejen gennem forløbet begge nægtet sig skyldige. Blind over for kæmpebeløb Det meste af anklagemyndighedens procedure var en gennemgang af forholdene i en lang række af kommanditselskaberne. Anklagemyndigheden oplistede selskabernes ejerforhold, transaktioner, proformaadresser og stråmandsdirektører med tråde til eksotiske destinationer som Cypern, De Britiske Jomfruøer, Panama, Belize og Seychellerne. Senioranklager Rasmus Maar Hansen, Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, stoppede på et tidspunkt op: Racerkørere har en tendens til at blive fartblinde. Når man kører med svimlende hastigheder, kan man nemt glemme, hvor stærkt det går, konstaterede han. Det er vigtigt ikke at blive »blind« i denne sag, understregede han: »Jeg vil gerne advare mod, at man i denne sag bliver talblind i forhold til beløbenes størrelse. En milliard euro er et meget stort beløb,« sagde Rasmus Maar Hansen. Anklagerens advarsel kom under gennemgangen af Strand Handel K/S. Et selskab, hvor forholdene ifølge Rasmus Maar Hansen var »så abnorme, at alle i og omkring selskabet burde have sagt stop«. Strand Handel modtog nemlig over en periode på to et halvt år over en milliard euro for at sende et tilsvarende beløb videre på en måde, hvor det ikke har været muligt for myndighederne at finde hverken oprindelse eller slutdestination. Det blev blandt andet beskrevet, at Strand Handel havde opbygget et varelager på mere end 700 millioner kroner på 11 måneder, finansieret af gældsbreve. Revisoren kunne ikke få bekræftet, om hverken varelageret eller gældsbrevene eksisterede. Og ifølge Skat gjorde lageret i hvert fald ikke. Der var tale om en bogføring med så åbenlyse fejl, at det kun kunne være et udtryk for, at alle de involverede var ligeglade, ifølge Rasmus Maar Hansen. »Alle involverede skulle have råbt vagt i gevær allerede ved første regnskab, men ingen gjorde noget,« fortalte han: »Der var ikke tale om et regnskab for en lille bod ude ved vejen med æg og kartofler. Det var et varelager på 720 millioner kroner. Hvorfor reagerede ingen? Den eneste forklaring er, at det hele var varm luft. Der var intet varelager,« sagde han. Derfor var Strand Handel med al tydelighed et selskab, hvor pengene bare »var fosset igennem« med så store transaktioner, at de ingen mening gav, sagde han og slog fast: »Det selskab er efter vores opfattelse det tydeligste eksempel på, at vi har at gøre med et hvidvasknetværk.« Ingen kunne finde smagsstoffer Et andet af selskaberne, Frisk Handel K/S, skiftede direktør og navn uden sammenhæng med, hvordan et normalt selskab ville gøre det. Men uanset hvem der repræsenterede Frisk Handel over for banken, benyttede man samme generiske Yahoo-e-mail og telefonnummer. Selskabet modtog 18,2 millioner euro i 82 transaktioner og sendte dem videre hurtigt igen. Mange af pengene kom fra Rusland, og det blev beskrevet, at man af transaktionerne kunne læse, at det angiveligt var betaling for smagsstoffer til fødevareindustrien. Ingen har dog nogensinde kunnet finde smagsstofferne. »Hvor kom smagsstofferne fra, som Frisk Handel solgte til et russisk selskab? Danske Bank kunne ikke finde svar på det spørgsmål og betragtede derfor transaktionerne som mistænkelige. Det er vores opfattelse, at der er tale om hvidvask,« sagde Rasmus Maar Hansen. På retsmødet fredag nåede anklagemyndigheden at gennemgå 13 kommanditselskaber. De fleste havde en lang række ting tilfælles. Blandt andet havde de alle haft en konto hos Danske Banks estiske filial. De beløb, der gik ind i selskaberne, var de samme, der blev sendt ud igen. De var ejet af selskaber i andre lande end Danmark, og ejerforholdene var slørede. Der blev ofte brugt både stråmandsdirektører og -ejere, og selskaberne havde hverken reelle adresser eller hjemmesider, der kunne bakke op om de enorme transaktioner. Irene Ellerts konsulentfirma eller firmafabrikant Dan Consulting blev på et tidspunkt solgt. Selvom der reelt ikke var penge i selskabet, fik hun ifølge anklagerne 2,6 millioner kroner for det. Det er tydeligt, at der ikke var tale om en blomstrende forretning, sagde Rasmus Maar Hansen. Så hvorfor havde Irene Ellerts selskab værdi, spurgte han retorisk, og han svarede selv på spørgsmålet: Fordi selskabet havde et andet formål og en anden værdi: hvidvask. »Retten bør bemærke, hvor besynderligt det er, at det er muligt at sælge et mystisk selskab for 2,6 millioner kroner,« lød det fra anklageren: »Et bud kan være, at selskabet kunne have en helt anden værdi i en kæde, hvor det var centralt at kunne tilbyde danske selskabsløsninger, hvor der var helt andre værdier i spil.« Afviser kendskab til hvidvask Under tidligere retsmøder i sagen har flere vidner forklaret, at formålet med selskabskonstruktionerne var, at rigmænd kunne undgå at betale skat og beskytte deres aktiver for staters ofte lange – og korrupte – arm i Rusland og Baltikum. Irene Ellert har selv sagt under sin afhøring, at formålet var skatteoptimering, rådgivning og beskyttelse af aktiver. Både Arunas Masenas og Irene Ellert har gentagne gange afvist, at de nogensinde har haft adgang til kundernes – de reelle ejeres – bankkonti i Danske Bank, og dermed har de heller aldrig haft indsigt i pengestrømmene i de enkelte selskaber. »Jeg aner stadig ikke, om der er foregået hvidvask. Jeg har ikke haft adgang til bankkontiene, og jeg fik ikke informationer fra revisorerne,« sagde Irene Ellert under sin afhøring. Litauiske Camilla Christiansen, trioens tredje medlem, erklærede sig skyldig i forsøg på hvidvask af de 29,5 milliarder kroner i sommeren 2022 og afsoner i dag en samlet straf på otte års fængsel i Jyderup. Anklagemyndighedens procedure fortsætter i Københavns Byret i den kommende uge, og det forventes, at der falder dom denne vinter. Berlingske har tidligere udfoldet historien om den sovjetiske trio i midten af København i to kapitler, som kan læses her. https://www.berlingske.dk/virksomheder/midt-i-retsmoedet-stoppede-anklageren-pludselig-op-og-kom-med-en